GOOGLE ADWORDS

Google Adwords

Det er naturligvis optimalt, hvis din søgemaskineoptimering virker så godt, at du kan få en placering blandt de fem øverste i et søgeresultat på dine vigtigste nøgleord. Men det er der langt fra nogen garanti for. Rigtigt mange CMS systemer og hjemmesider er søgemaskineoptimerede idag, så det er blevet noget sværere at få en topplacering nu i forhold til tidligere.

Heldigvis er der en alternativ måde at blive fundet på - nemlig ved at betale sig til det gennem Google AdWords. AdWords er de små tekstannoncer, du ser i den smalle spalte til højre for et søgeresultat - og også de to-tre annoncer, der er i den gule boks aller øverst i et søgeresultat.

Styrken ved AdWords er, at du selv bestemmer hvilke søgninger, der skal udløse visning af annoncen. Du kan altså skræddersy hvem det er, der ser annoncen og dermed sikre dig, at du ikke betaler for en masse irrelevante besøgende. En anden stor fordel frem for traditionelle bannerannoncer er, at du ikke betaler pr. visning af annoncen, men kun betaler, når der er én, der rent faktisk klikker på den. Det betyder at din annonce måske bliver vist 100 gange for hver gang, du betaler for et klik på den. Den eksponering kan også have en værdi i sig selv.

Du styrer selv dit budget; hvor meget du vil betale pr. klik, hvad dit maksimale budget er pr. måned og hvor lang tid, du vil lade annoncen køre. Du kan også oprette forskellige annoncer til forskellige søgeord og have forskellige priser koblet på de forskellige søgeord. Det er et meget gennemført og fleksibelt system - til gengæld er det så også lidt mere omfattende at sætte sig ind i.

Du kan selv oprette en AdWords-konto og indtaste dine kampagner i Googles system, men du er også velkommen til at hyre os til at gøre det.


copyright 2018: tao design  ·  tlf. 7575 3839  ·  www.tao.dk  ·  e-mail: tao@tao.dk